Zanetti Parmigiano Reggiano DOP i flager

Styrke

Zanetti Parmigiano Reggiano DOP i flager

Historien bag
Parmigiano Reggiano stammer fra middelalderen, hvor osten blev fremstillet i den lille by Bibbiano i provinsen Reggio Emilia, syd for Po-floden, herved navnet. Parmigiano Reggiano fremstilles af upasteuriseret komælk. Aftenmælken skummes for fløde og blandes dagen efter med den fuldfede morgenmælk, hvilket resulterer i en delvis skummet blanding. Osten er en såkaldt DOP-ost, hvilket betyder, at osten skal opfylde nogle meget strenge betingelser for kvalitet (herunder krav til foder til køerne), oprindelse og fremstilling af osten. For at sikre at osten opfylder de høje kvalitetskrav, testes samtlige oste ved, at en inspektør fra konsortiet for Parmigiano Reggiano slår på osten med en lille hammer, hvorved han straks kan høre, om osten er optimal, dvs. uden revner. Først derefter bliver det kendte garantimærke for Parmigiano Reggiano brændt ind i ost en.

Udseende og smag
Parmigiano Reggiano er en fast ost på næsten 40 kg. Smagen er fyldig, lagret og nærmest sødlig. Disse flager af parmesan har samme smag og karakteristika, da de kommer fra den store ost.

Tips til anvendelse
Brug disse flager af parmesan drysset over en salat eller som topping til carpaccio.

Kender du også disse produkter?