Prima Donna Sort
Historien bag
I starten af 1990’erne nød en hollandsk osteentusiast en velfortjent ferie i Italien. Her blev han yderst inspireret af den italienske livsstil og det raffinerede middelhavskøkken. Tilbage i Holland udviklede han en ny type ost. Han kombinerede hollændernes berømte metoder til fremstilling af ost med den sydeuropæiske smag af parmesanost. Resultatet var Prima Donna, en ost stort set alle efterhånden kender. Sort Prima Donna blev lanceret i 2007 og er det sidste skud på stammen.
Udseende og smag
Sort Prima Donna har den karakteristiske, nøddeagtige smag med et strejf af sødme. Osten har dog en anelse mere fyldig smag, idet den er modnet gennem længere tid. Sort Prima Donna er lagret omkring 12 måneder, og har naturligvis også de knasende proteinkrystaller, som karakteriserer Prima Donna-ostene.
Tips til anvendelse
Sort Prima Donna er velegnet på ostebordet eller som snack med et godt glas øl. Prøv den også i madlavningen fx som tern/ flager i en salat eller revet oven på en grøntsagslasagne.
Gul Ost
Komælk
Holland