Président Gederulle
Historien bag
Gedeost blev allerede fremstillet omkring Middelhavet for over 12.000 år siden. Denne tradition blev bragt nordpå af Saracenerne. De bosatte sig i Loire, som den dag i dag er det vigtigste område for fremstilling af gedeost i Frankrig. Gedeost fås i mange forskellige udformninger, og de varierer i smag fra de helt milde og friske, til små, kraftige, lagrede oste. Et fællestræk for alle gedeoste er dog, at de består af en kridhvid ostemasse.
Udseende og smag
Denne gederulle er en fyldig og karakteristisk smagende ost. Konsistensen er let smuldrende, men bliver mere cremet som den modnes. Tag gerne osten ud minimum en halv time inden servering.
Tips til anvendelse
Den lagrede gederulle bruges fortrinsvis til ostebord sammen med en god bid brød og lidt syrlig frugt. Men også i madlavning er den fortrinlig eks. til Bruschetta eller på en pizza…prøv det.
Hvidskimmel
Gedemælk
Frankrig
Poitou Charentes