Grottelagret Gruyère AOP

Styrke

Grottelagret Gruyère AOP

Historien bag
Denne store schweiziske osteklassiker stammer fra byen Gruyère i kantonen Freiburg, og de tidligste optegnelser går helt tilbage til år 1115. Den første greve af Gruyère grundlagde her et kloster ved navn Rougement, og hertil skulle bønderne betale udbytteskat i form af ost – altså den lokale Gruyère. Gruyère osten fremstilles stadig overvejende på Gruyères landsbymejerier i den fransktalende del af Schweiz. Gruyère osten vejer ca. 35kg, og der anvendes omkring 400 liter frisk, upasteuriseret mælk til fremstilling af én enkelt ost. Gruyère fremstilles i øvrigt på næsten samme måde som Emmentaler, dog bliver temperaturen i oste-kælderen holdt meget lavere. Det sker for at begrænse luftudviklingen, hvilket medfører få og små huller i den færdige ost. Grottelagret Gruyère er specielt udvalgte oste, som er fundet velegnede til ekstralagring. Disse oste lagrer i minimum 1 år i specielt indrettede grotter, hvor de bliver passet og plejet med største omhu og herved

Udseende og smag
Selvom Gruyère og Emmental er meget nært beslægtede, adskiller Gruyère sig dog klart fra Emmentaler. Grottelagret Gruyère har en helt fantastisk eftersmag, og er ikke så tør som Emmentaler. Den mørkebrune, rustikke overflade skyldes det lange ophold i grotten.

Tips til anvendelse
Grottelagret Gruyère bør nydes alene, evt. med vindruer og lidt nødder som tilbehør. Osten kan naturligvis også anvendes som ingrediens i madlavningen, hvor den rives og bruges til gratinering.

Kender du også disse produkter?