Kompot af rødløg og tørrede figner
Stjerneanis giver kompotten smag af jul, men servér den alligevel også resten af året.
(1 glas)
Tilberedning: Pil og halver rødløget og snit det i helt fine skiver.
Skær fignerne med skræl ud i grove tern.
Kom honning og stjerneanis i en gryde, sæt det på komfuret ved middel varme, og lad honningen blive varm og karamelliseret.
Tilsæt løg og figner, drys med lidt salt og peber, og lad det hele karamellisere i honningen et par min., uden det brænder på.
Tilsæt eddike, og lad det koge ind i løg og figner, indtil du har en tæt kompot.
Tag kompotten af varmen, og lad den køle af. Kom den i et glas, og servér til osten.