Kalvekødsboller med mozzarella
En appetitvækker med smeltet mozzarella i midten
Tilberedning: Rør en fars af kød, æg, rasp og fløde. Svits skalotteløget i lidt olie, til det bliver klart, og bland det i kødfarsen
med revet citronskal, hakkede basilikumblade, salt og peber. Skær mozzarellaen i små tern.
Tag en spiseskefuld kødfars ad gangen, og tryk den lidt flad med våde hænder. Lav en fordybning i midten, læg en mozzarellatern i, og form til kugler på ca. 3 cm i diameter.
Vend dem i knuste cornflakes på en tallerken og steg nogle stykker af gangen i hed olie, til de er gyldne og sprøde uden på (2-3 minutter).
Servér varme eller kolde med en god salat til.